FRI FRAGT VED KØB AF 3 FLASKER

  • Kontakt os
  • Produkter
  • Om os
  • Kontakt os
  • Produkter
  • Om os
Distillery Artisan

Sprog

Valuta

  • Søg
  • Vogn 0
Distillery Artisan
Søg 0 Vogn
› Vores Historie

Velkommen til vores historie

Mit navn er Tian, og jeg vil fortælle dig en historie om, hvordan to mennesker, mine forældre, flygtede fra den største
krigsforbrydelse i Europa siden Anden Verdenskrig. Hvordan kærligheden mellem
dem, og viljen til ikke blot at overleve men leve, drev dem til at overkomme omstændighederne og skabe et nyt liv i Danmark.

Læs med, og få historien bag Artisan Spirtis, og
hvorfor vi valgte at etablere en virksomhed med rødder i bosniske traditioner. 

Distillery Artisan

En ny start i fremmede omgivelser

Det er 1992, og der er borgerkrig i Jugoslavien -
et resultat af statens kollaps i 1990. Borgerkrigen bunder i økonomiske
vanskeligheder, tiltagende nationalisme i delrepublikkerne, og uenigheder om
hvordan landet skal opdeles og styres. En uenighed med en høj pris.

Undtagelsestilstanden i landet sætter forholdet
imellem Edin og Biljana på pause. Kvinder og børn flygter, mens alle egnede
mænd tvinges i militæret. Biljana når til Sverige, mens Edin forsøger at finde en
vej væk fra landets uundgåeligt kollaps.

I 1994 har krigen opslugt det, der engang var
Jugoslavien. Med begrænset kontakt og uvidenhed om hinandens situation er håbet
for en fremtid sammen aftagende og virker næsten som en umulighed.

Det mener skæbnen ikke.

Edins forsøg på at finde en udvej mod vest
mislykkes. Det fører ham på den østlige rute. Med lidt held og en hel del mod ender
han i Świnoujście i Polen. Herfra er målet at nå til Sverige – Biljanas sidst
kendte lokation.

Rejsens destination er en realitet, men det er en
kort fornøjelse. Dokumenterne for opholdstilladelse i Sverige er ikke
tilstrækkelige, og lige som Edin sætter fod på svensk jord, bliver han bedt om
at tage samme færge tilbage til Polen. Han tror, at skæbnen har talt; det skal
ikke være dem.

Det viser sig, at Biljanas mor er blevet syg, og
bekymringen for familiens tilstand fremtvinger en hjemrejse. Biljanas rejse fra
Sverige til Bosnien indebærer færgeturen fra Sverige til Polen. Som den sidste
passager træder Biljana på færgen, hvor Edin netop har fået en af sit livs
værste nyheder. På færgedækket bliver Edin eskorteret til sin kabine, og i det
øjeblik han kigger op på det myldrende færgedæk, ser hans øjne kun Biljana, og
hendes kun ham.

Den aften virker fremtiden ikke længere uvis og
dyster, men nærmere fuld af håb og muligheder - så længe de har hinanden ved
deres side. De er ikke i tvivl om, at deres liv sammen er skæbnebestemt.

Distillery Artisan

Rosen der voksede fra beton

Ankomsten til Danmark er turbulent. At modtage 20.000 flygtninge på så kort
tid viser sig at være en stor opgave, men en opgave de klares på bedste vis.
Efter uvisheden på diverse flygtningelejre, falder det hele til ro, da de lander
på Fanø.

De bliver mødt af et lokalsamfund, der er klar til at hjælpe, og vise hvad
Danmark har at byde på. Det bliver hurtigt klart, at sprogkundskaber ikke er
nær så vigtige som at vise en interesse i og vilje til at være en del af
samfundet.

De bliver klar over, at en høj arbejdsmoral er vigtig for en succesfuld
integration, men også for at opnå et liv der minder om det, de havde i Bosnien.
Fra 1995 til 2000 arbejder de på en familiedrevet restaurant. Samtidig uddanner
Edin sig som bygningskonstruktør.

Med en håndfuld års erfaring i restaurationsbranchen åbner de i 2001
Restaurant Dino. Menukortet byder på bosniske specialiteter og danske
favoritter. Restauranten er et billede på deres rejse og symboliserer samtidig
foreningen af bosnisk og dansk kultur.

 I år har restauranten 22-års jubilæum. Det er tydeligt for os, at det gennem
årene er lykkedes at opnå et unikt samspil mellem de to kulturer, som de danske
gæster er vilde med. Det har gjort restauranten til de lokales favorit.

Med restauranten som levende bevis på en dansk interesse i bosnisk kultur, er
vi inspireret til at vise, at et land med en krigspræget historie ikke kun har
flittige mennesker at byde på, men bestemt også andre ressourcer og gode traditioner.

Vi oplever hele tiden, at de danske gæster elsker at samles og hygge om god
mad og drikke. Det er en oplagt mulighed for at kombinere noget traditionelt
bosnisk i nye rammer, inspireret af den rige bosniske natur. Rakija
symboliserer derfor det traditionelle, der bringer folk sammen, mens ginnens
smag sender minder til den bosniske natur.

Distillery Artisan

venner genforenes og nye mål sættes

Som et resultat af krigen i Jugoslavien blev mange relationer til venner og
bekendte brudt. Ligesom vi gradvist fik fodfæste i Danmark, gjorde vores venner
det samme i andre lande. Efterhånden blev vi genforenet, og det viste sig, at
det, vi søgte, var lige for næsen af os. Damir, en af familiens venner, havde
netop samme mål om at vise, at Bosnien stadigvæk har masser at byde på.

Damir flygtede til Holland, da krigen brød ud, og ligesom os vænnede han sig
til sit nye liv, så godt han kunne. Han stablede et sikkerhedsselskab på
benene, som blev en stor succes. Herefter tog han en destillatør-uddannelse på
en af verdens mest anerkendte skoler. Det inspirerede ham til at kombinere det
traditionsrige håndværk bag rakija og gin med nyere teknologier og fremgangsmåder,
for at løfte de gode smage til helt nye højder.

Det var på tide at vende hjem til Bosnien og gøre visionen til en realitet.
Destilleriet åbnede i 2019, og kort tid efter lanceringen af destillaterne, blev
destilleriet et velkendt navn under diverse konkurrencer i Balkan-området. I
2021 besøgte vi destilleriet og fik indblik i kvaliteten af hele
produktionsprocessen samt destillaterne. I det øjeblik gik det op for os, at
det var præcis, hvad vi søgte.

Besøget overbeviste os om, at Damirs nyfortolkning af klassikerne gav især
rakija potentialet til at blive anerkendt internationalt.

I 2022 vandt både vores rakija og gin guld ved San Francisco World Spirits
Competition, hvilket er den største og mest anerkendte spiritus-konkurrence.
Med noget af verdens bedste snaps og gin, er det for alvor på tiden at vise
verden, hvad Bosnien har at byde på.

Artisan Distillery

Vi repræsenterer mikro distilleriet DistilleryArtisan i Danmark. Distilleriets mester har kombineret flere generationers håndværk, med moderne teknologier for at skabe distillater i højeste klasse.

DistilleryArtisan
Strandvejen 8
6720 Nordby, Fanø
CVR nr.: 25996682 
Telefon: +45 26 15 35 14
E-mail: Kontakt@distilleryartisan.dk

DistilleryArtisan er drevet af enkeltmandsvirksomheden Restaurant Dino og har derfor samme CVR-Nummer og Adresse

  • Handels- og leveringsbetingelser
Nyhedsbrev

Sprog

Valuta

    Apple Pay Maestro Mastercard Union Pay Visa
  • © 2025, Distillery Artisan
  • Drevet af Shopify

Lyst til at smage vores prisvindende spiritus?

Det skal du også have lov til, hvis du er over 18.

Come back when you're older

It looks like you're not old enough to shop with us, come back when you're 21 or older.